Guide: Hvilken motorolie til Toyota Aygo, Citroën C1 og Peugeot 107 / 108?

Når det kommer til valg af motorolie til din Toyota Aygo, Citroën C1 eller Peugeot 107, kan det virke forvirrende med alle de forskellige muligheder. Denne guide hjælper dig med at finde den rette olie – uanset om du har en ældre model fra 2005-2014 eller en nyere fra 2014-2021.

Motorolie til Aygo, C1 og 107 (2005-2014)

Hvis du har en af de populære lille biler fra første generation, anbefales det at bruge en 5w-30 olie med API SL, SM eller SN godkendelse. Denne viskositet og godkendelse er perfekt til det danske klima og sikrer, at motoren kører optimalt. Motoren i disse biler er identisk og kommer fra Toyota, så anbefalingen gælder på tværs af modellerne. Du kan finde motorolien længere nede på siden.

Hvorfor vælge 5w-30?

  • Olien er let tilgængelig og overholder de nødvendige specifikationer.
  • Det er en alsidig olie, der fungerer godt under skiftende temperaturer.
  • Toyota anbefaler det som en balanceret løsning til vores klima.

Motorolie til Aygo, C1 og 108 (2014-2021)

Har du en nyere model med 1.0-motor, anbefales en 0w-20 olie med API SL, SM eller SN godkendelse. Denne olie er tyndere og mere velegnet til moderne motorer, der kræver lavere friktion for at optimere brændstoføkonomien. Du kan finde motorolien længere nede på siden.

Hvorfor vælge 0w-20?

Det er specifikt anbefalet af Toyota til nyere modeller.

Den giver bedre brændstoføkonomi og reduceret slitage ved koldstart.

I tvivl om hvordan du skifter olie? se med i denne artikel om Olieskift på Toyota Aygo, C1 og 107

3 Gode Motorolier til Aygo, C1 og 107 (2005-2014 Benzin motor)

Mobil 5w-30

  • Mobil er Toyotas fabriksfyld, så det er så tæt på originalen, som du kan komme.
  • Kendt for høj kvalitet og pålidelighed.
  • Køb Mobil 5w-30 her.

 

Motul 5w-30

  • Perfekt til dem, der vil have det bedste. Motul er kendt fra motorsport og tilbyder højtydende olier.
  • Lavet på de bedste baseingredienser.
  • Køb Motul 5w-30 her.

Mannol 5w-30

  • En prisvenlig løsning med masser af kvalitet.
  • Har vundet test i det tyske magasin Autostrassenverkehr.
  • Køb Mannol 5w-30 her.

3 Gode Motorolier til Aygo, C1 og 108 (2014-2021, 1.0 benzin)

Mobil 0w-20

  • Det åbenlyse valg, da det er Toyotas anbefaling og fabriksfyld.
  • Kendt for konsistent kvalitet og ydeevne.
  • Køb Mobil 0w-20 her.

Motul 0w-20

  • For entusiaster, der ønsker den højeste kvalitet. Perfekt til motorer, der skal yde deres bedste.
  • Køb Motul 0w-20 her. (kommer snart)

Mannol 0w-20

Ofte stillede spørgsmål om motorolie

Hvilken olie skal jeg vælge, hvis min motor bruger olie?
Hvis din motor har olieforbrug, kan det være en fordel at skifte til en lidt tykkere olie, som fx en 5w-40. Denne olie kan reducere forbruget uden at gå på kompromis med motorens ydeevne. En god mulighed er Mannol 5w-40, som giver meget for pengene.

Hvorfor er viskositet vigtig?
Viskositet, som fx 5w-30 eller 0w-20, angiver oliens tykkelse ved forskellige temperaturer. En lavere værdi (0w-20) betyder, at olien er tyndere og bedre ved koldstart, mens højere værdier kan være bedre til ældre motorer.

Hvordan tjekker jeg, hvilken olie der passer til min bil?
Den bedste kilde er din bils instruktionsbog. Her finder du et skema med anbefalede viskositeter og godkendelser baseret på klima og kørselsforhold.

Vil du gerne vide lidt mere?

Toyota motoren i de 3 små biler, er ikke en krævende motor. Der er derfor rigtig mange muligheder for valg af olie, det kan desværre også forvirre. Derfor får du her en forklaring på nogle af de forskellige olier der kan bruges.

Først lidt om de 2 parametre der er til en motorolie.

1. viskositeten, er de to tal, f.eks. 5w-30 eller 10w-40. viskositeten er hvor tykt flydende olie er ved en given temperatur, et lavere tal betyder tyndere olie.

2. godkendelsen er hvilken standard olien er testet til. Der er en række krav der skal opfyldes for en specifik godkendelse. Det kan være ting som askeindhold ved afbrænding, som særligt er interessant for dieselbiler.

Her i Danmark har vi meget tempereret klima, og kan derfor bruge mange viskositeter, vi kommer ikke ned på -40 grader og behøver derfor ikke en olie viskositet der tillader dette.
Motoren kræver også kun en API SL eller SM eller SN godkendelse, hvilket er meget lette godkendelser for olieproducenterne at opnå.
Derfor kan den lille motor kører på rigtig mange forskellige olier, med meget varierende viskositet, lige fra 15w-40 til 0w-20, i nogle tilfælde 0w-16.
Bliv derfor ikke overrasket hvis scooter knægten i den lokale reservedels butik anbefaler 1 olie, og internet olievælgeren siger noget andet, de har højst sandsynligt begge ret i at olien kan bruges.

Det bedste sted at se efter hvilken olie din bil skal bruge er dog din instruksionsbog. Mange bilfabrikanter er gode til at sætte skema ind, der beskriver viskositeter der kan bruges i forskellige temperatur områder, og hvilken godkendelse bilen skal bruge. De vil ofte også skrive en foretrukket olie viskositet.

Aygo C1 eller 107 / 108 bruger olie? Hvad kan du gøre

Ofte som en motor kommer op i alderen kan de finde på at bruge olie. At fylde olie på en motor 1 gang eller 2 mellem olieskift er ofte ikke et problem, og helt inden for hvad der er ”lovligt”, en motor bruger altid lidt olie.
Hvis du fylder olie på 2 gange mellem olieskifte interval på 20.000km, har den brugt 3 gange fra minimum til max på oliepinden, og det er ofte omkring 3 liter i alt, altså 1 liter mellem minimum og maks på oliepinden 3 gange. Delt ud over kilometerne er det 1 liter per 6600km, det er okay, men i den høje ende.
Husk også at en slidt olie kan have tendens til at forsvinde hurtigere. Det hjælper derfor ikke at måle olieforbruget over de sidste 5000km inden olieskiftet, det skal gøres over hele olieskifte intervallet.

Har din Citroen C1, Peugeot 107 eller Toyota Aygo olieforbrug, kan det være fordel at skifte til en lidt tykkere olie.

En god olie for en Aygo, C1 eller 107 som bruger olie kunne være denne fra Mannol: Citroen C1, Peugeot 107 eller Toyota Aygo olie 5w40
Det er en billig motorolie med de rette egenskaber, hvor du får meget for pengene. Bemærk, anbefaling kun til 1.0 motoren

En 5w-40 olie kan gøre en stor forskel på olieforbrug på en ældre motor. 5w-40 olien er stadig langt inde for grænserne for hvad motoren i de små trillinger kan tolerere.
Olien er en smule tykkere og motoren vil teoretisk bruge en smule mere brændstof, samt have minimalt dårligere koldstart, ikke at motoren ikke bliver smurt, men at starteren skal arbejde minimalt mere for at dreje det tykkere olie rundt. Det er absolut minimalt der er tale om.
brændstof økonomi er ofte grunden til at nyere biler kører tyndere olie, fra fabrikken.

Hvis du er træt af at efterfylde eller måske har tendens til at glemme det, er det bedre at skifte til den lidt tykkere olie, end at risikere og køre med bilen under minimum på oliepinden. Den lille motor lyser først med en lampe når det er for sent og olietrykket er under det tilladte. På dette tidspunkt har bilen kørt med olie under minimum mærke i lang tid, hvilket giver meget øget slid på motoren.
Derfor er det altid en go ide at tjekke olien løbende, og få udskiftet ved de foreskrevne intervaller.

Tilmeld LilleBiler's Nyhedsbrev!

I nyhedsbrevet får du praktiske tips til at passe din bil, sæsonbaserede råd og nyheder om produkter, der gør det nemmere at holde bilen kørende problemfrit.

Indkøbskurv
×