Hvilken motorolie til VW Up, Seat Mii eller Skoda Citigo?

Den bedste Motorolie til din, VW Up, Seat Mii eller Skoda Citigo, Er den Motorolie fabrikken anbefaler, i dette tilfælde en Motorolie med viskositet 5w-40 og en VW 502.00 eller VW 504.00 Godkendelse. Find 3 motorolier her.
Godkendelsen er lige så vigtig, hvis ikke mere vigtig end viskositeten ( 5w-40 i dette tilfælde). Motoren er også godkendt til 5w-30, men 5w-40 er anbefalet, fra fabrikken.
Herunder kan du få et godt overblik over nogle gode motorolier, med de rigtige specifikationer.

Er din VW Up (Bemærk, KUN VW Up) Nyere end 2020, eller er det en TSI eller GTI er den korrekte Motorolie 0w-20 med en VW 508.00 Godkendelse. Du kan også finde Gode forslag til Motorolie til denne, længere nede i artiklen.

Vil du gerne vide mere om, hvorfor der ofte er mange olier at vælge i mellem eller hvad du kan gøre hvis din VW Up, Seat Mii, eller Skoda Citigo bruger olie kan du læse om dette længere nede i artiklen. 

Til et olieskift, skal du bruge 3,4 liter inkl. filter.
Husk filteret: Oliefilter til Up, Mii og Citigo

3 Gode Motorolier til VW Up, Seat Mii og Skoda Citigo.

Her finder du liste med 3 gode olier til VW Up, Seat Mii og Skoda Citigo. Alle olierne er med den korrekte godkendelse og den anbefalede viskositet.
(Gælder ikke den face-liftede 2020 og frem VW Up, eller GTI og TSI modellerne)

Motul X-cess

Motul olien er for entusiaster, og en olie i den helt høje ende. Det er ikke for sjov, der ofte er skrevet motul på mange racerbiler. De har deres rødder i motorsporten, og laver olier af meget høj kvalitet, på de bedste baseingredienser.
Motul olien kan findes her: Motul 5w-40

VW Special G 5w-40

Volkswagen Original Motorolien er udviklet specifikt til VW’s motorer og opfylder alle deres strenge krav. Udover at give optimal beskyttelse og ydeevne, er VW’s egen olie også billigere end mange premium-mærker. Hos LilleBiler.dk får du den til en lavere pris end f.eks. Castrol, hvilket gør det svært at se fordelen ved at vælge andre mærker. Spar penge og få den bedste olie til din bil!
Original Olien findes her: VW 5W-40

Mannol, den prisstærke

Mannol er et oliemærke på vej frem, de laver billige olier, og har vist gode tendenser. Mannol har blandt andet vundet bedst i test blandt 14 andre olier, i det tyske magasin Autostrassenverkehr. Hvis du ønsker at få mest for pengene er Mannol det oplagte valg.
Mannol olien kan findes her: Mannol 5W-40

VW Up, sidste facelift med 65 hk, eller TSI og GTI fra 2018 og frem, bruger en 0w-20 Olie med VW 508 00 godkendelse.

Mobil laver en fin olie, med VW 508 00 godkendelse i 0w-20 viskositet. Som altid er Mobil et særdeles anerkendt mærke, og du kan forvente en olie der fuldt lever op til kravene til din motor.
olien kan du finde her: Mobil 0w-20

Hvorfor er der så mange olier at vælge imellem?

VW motoren i de 3 små biler, er ikke en krævende motor. Der er derfor rigtig mange muligheder for valg af olie, det kan desværre også forvirre. Derfor får du her en forklaring på nogle af de forskellige olier der kan bruges.

En motorolie defineres ud fra 2 parametre.

1. viskositeten, er de to tal, f.eks. 5w-30 eller 10w-40. viskositeten er hvor tykt flydende olie er ved en given temperatur, et lavere tal betyder tyndere olie. Her var en 5w-40 anbefalet

2. godkendelsen er hvilken standard olien er testet til. Der er en række krav der skal opfyldes for en specifik godkendelse. Det kan være ting som askeindhold ved afbrænding, som særligt er interessant for dieselbiler. Her var det en VW 502.00 eller 504.00 godkendelse, dette er et krav til olien.

Her i Danmark har vi meget tempereret klima, og kan derfor bruge mange viskositeter, vi kommer ikke ned på -40 grader og behøver derfor ikke en olie viskositet der tillader dette.
Motoren kræver også kun en VW 502.00 eller VW 504.00 godkendelse, hvilket er meget lette godkendelser for olieproducenterne at opnå.
Derfor kan den lille motor kører på rigtig mange forskellige olier, Både viskositeterne 5w-30 og 5w-40 er godkendt til bilerne. Dertil laver motorolie producenterne ofte mange linier i deres olier, fx en gold series eller value series, som begge opfylder de lave krav, VW motoren har. Bliv derfor ikke overrasket hvis scooter knægten i den lokale reservedels butik anbefaler 1 olie, og internet olievælgeren siger noget andet, de har højst sandsynligt begge ret i at olien kan bruges. Dette kommer også til udtryk her i artiklen når castrol vælger at anbefale en 0w-40 olie.

Det bedste sted at se efter hvilken olie din bil skal bruge er dog din instruksionsbog. Mange bilfabrikanter er gode til at sætte skema ind, der beskriver viskositeter der kan bruges i forskellige temperatur områder, og hvilken godkendelse bilen skal bruge. De vil mange gange også skrive en foretrukket olie viskositet.

Motorolie til en VW Up, Seat Mii eller Skoda Citigo der bruger olie

Ofte som en motor kommer op i alderen kan de finde på at bruge olie. At fylde olie på en motor 1 gang eller 2 mellem olieskift er ofte ikke et problem, og helt inden for hvad der er ”lovligt”, en motor bruger altid lidt olie.
Hvis du fylder olie på 2 gange mellem olieskifte, interval på 15.000km, har den brugt 3 gange fra minimum til max på oliepinden, og det er ofte omkring 3 liter i alt, altså 1 liter mellem minimum og maks på oliepinden 3 gange. Delt ud over kilometerne, er det 1 liter per 5000km, det er okay, men i den høje ende.
Husk også at en slidt olie kan have tendens til at forsvinde hurtigere. Det hjælper derfor ikke at måle olieforbruget over de sidste 5000km inden olieskiftet, det skal gøres over hele olieskifte intervallet.

Er motoren begyndt at bruge olie kan det være fordel at skifte til en lidt tykkere olie.

En 5w-40 olie kan gøre en stor forskel på olieforbrug på en ældre motor. 5w-40 olien er en godkendt olie til trillingerne, men 5w-30 er nemmere tilgængelig, derfor er det sandsynligt der er blevet hældt 5w-30 på, og det kan være en fordel at skifte til den lidt tykkere 5w-40 olie.
Olien er en smule tykkere og motoren vil teoretisk bruge en smule mere brændstof, samt have minimalt dårligere koldstart, ikke at motoren ikke bliver smurt, men at starteren skal arbejde minimalt mere for at dreje det tykkere olie rundt. Det er absolut minimalt der er tale om.
brændstof økonomi er den primære grund til at vælge en lidt tyndere olie.

Hvis du er træt af at efterfylde eller måske har tendens til at glemme det, er det bedre at skifte til den lidt tykkere olie, end at risikere og køre med bilen under minimum på oliepinden. Den lille motor lyser først med en lampe når det er for sent og olietrykket er under det tilladte. På dette tidspunkt har bilen kørt med olie under minimum mærke i lang tid, hvilket giver meget øget slid på motoren.
Derfor er det altid en go ide at tjekke olien løbende, og få udskiftet ved de foreskrevne intervaller.

Tilmeld LilleBiler's Nyhedsbrev!

I nyhedsbrevet får du praktiske tips til at passe din bil, sæsonbaserede råd og nyheder om produkter, der gør det nemmere at holde bilen kørende problemfrit.

Indkøbskurv
×