Myten om motorolie – og hvor du IKKE skal spare som bilejer

Vi vil gerne starte med at sige, at dette er vores egen vurdering af olie- og reservedels markedet i dag.
Den bygger på praktisk erfaring fra branchen og en solid forståelse af, hvordan forsyningskæden fungerer. Så med dét på plads – lad os gå i gang.

Motorolie: Hvorfor kvalitet ikke handler om pris

Der findes en udbredt idé om, at motorolie er noget af det sidste, man bør spare på.
Vi mener faktisk det modsatte: Motorolie er et af de steder, hvor du med fordel kan spare, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Og her er hvorfor:

1. Olie handler om godkendelser – ikke om mærker

Motorolie kommer med en række godkendelser: både fabriks-godkendelser (som VW 504.00/507.00) og generelle standarder som ACEA.
Hvis en olie har den godkendelse, din bil kræver, betyder det én ting:

Den opfylder alle krav. Den er god nok. Punktum.

Om den koster 80 kr. eller 280 kr. ændrer ikke på, om den er godkendt.

2. De fleste værksteder bruger “ukendte” mærker

Store danske autogrossister leverer en meget stor del af olien til både frie værksteder og mærkeværksteder.
Kigger du på en regning fra et mærkeværksted, står der ofte direkte, at motorolien ikke er en original reservedel.
Det er helt normalt.

Og den olie vi ser, der bruges mest i Danmark, er sjældent de store navne som Mobil eller Castrol.
Det er typisk billigere mærker, som stadig opfylder godkendelserne til punkt og prikke.

Vi kan endda se, at nogle af disse olier kommer fra samme hovedproducent, som også leverer til de billigere brands – inkl. dem, vi sælger hos LilleBiler.dk.

Efter vores bedste vurdering betyder det, at en stor del af den danske bilpark (vi gætter på omkring 25 %) kører på netop denne type “billig” olie som vi sælger hos LilleBiler.dk. Og snakker vi ”billige” mærker generelt er vores gæt langt over 50% af den danske bilpark

Og hvor mange motorhavarier skyldes godkendt olie fra et billigere mærke? Vi kender ikke til nogen.

Derfor er vores anbefaling klar:

Vil du spare et sted → så spar på motorolien.
Bare vælg en olie med den korrekte godkendelse.


Reservedels-kvalitet er en helt anden historie

Når det kommer til andre reservedele, ser billedet helt anderledes ud.

Ja, der findes tilfælde hvor samme producent laver både originale og uoriginale dele. Som når Sachs laver en kobling, der både sælges originalt og uoriginalt.
Men Sachs er et kvalitetsmærke – og det er ikke det, vi advarer imod.

Det, vi advarer imod, er de helt billige dele, som ofte ser rigtige ud, men hvor der er sparet på alt det, man ikke kan se.

Et konkret eksempel

Vi har tidligere haft en bil inde, hvor der var monteret en meget billig tændingsfordeler(ja en ældre bil):
– På den originale var der et rigtigt leje.
– På den billige var lejet erstattet af en metalskive med en klat fedt.

Efter få måneder begyndte metal skiven at køre direkte mod metal.
Fedt forsvandt → jernspåner dannede sig → og sensoren blev ødelagt.

Det virkede i starten – men designmæssigt var delen dødsdømt fra første dag.

Det er grunden til, at billige reservedele ikke kan sidestilles med udmærket, billig motorolie.


Så hvad anbefaler vi?

  • Spar på motorolien (så længe den har den rette godkendelse)
  • Spar ikke på de kritiske reservedele (filtre, sensorer, tændingsdele, styrekugler osv.)
  • Vælg anerkendte kvalitetsmærker der har bevist, at de holder

Vi kan naturligvis ikke garantere, at en producent ikke ændrer kvalitet over tid – det sker.
Men vi gør alt hvad vi kan for at frasortere de mærker, vi ikke mener lever op til den kvalitet, man kan forvente. Så vi sælger ikke de helt billige mærker.

Hvor du godt kan spare

Der findes dog dele, hvor man godt kan købe uoriginalt uden risiko – fx:

  • Inderskærme
  • Mindre plastikdele
  • Ikke-sikkerhedsrelaterede komponenter

Her kan du spare mange penge, og det værste, der kan ske, er lidt ekstra arbejdstid ved montering.


Det er de værdier, vi arbejder efter på LilleBiler.dk Kvalitet der hvor det betyder noget.
Besparelser der hvor det giver mening.
Og ærlighed om forskellen.

Tilmeld LilleBiler's Nyhedsbrev!

I nyhedsbrevet får du praktiske tips til at passe din bil, sæsonbaserede råd og nyheder om produkter, der gør det nemmere at holde bilen kørende problemfrit.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv
×